Gudinde kulturen


Gudindens genopståen synes at hænge sammen med kvindernes frigørelse. Det karakteristiske ved Gudinde bevægelsen er anerkendelsen af det kvindelige aspekt af det guddommelige som ligeværdig med det mandlige aspekt. En anerkendelse af at det guddommelige eksisterer i hver enkelt person og respekt for jorden som et symbol på ”Moder jord”, en anerkendelse af livets cyklus og dets årstider, brug af ritualer og symboler, bøn og meditation i dagligdagen.

I hedensk tro er Gudinden selve essensen og den centrale figur i dyrkelsen af troen. Hun er den store moder, der repræsenterer frugtbarheden der frembringer alt liv. Som Moder Jord er hun den levende biosfære af både planeten og elementernes kraft, hun har rollen som både skaber og nedbryder, hun besidder magiske evner og er følsom, har intuition og telepatiske evner.

Gudinde tilbedelsen går til bage til palæolitisk tid. Mange antropologer mener at menneskets første gud eller guder var kvindelige. Dette stemmer overens med de ældgamle skabelsesmyter, om at verden opstod gennem selv befrugtning. Gudinden mentes at have skabt universet alene.

Ud fra denne tro opstod jordbrugs religionerne. Man troede at guderne kun kunne trives ved den velsignelse og visdom som Gudinden udgød over dem. Udgravninger antyder at alle antikke kulturer og stammer var matriarkalske. På trods af dette er der intet der antyder at disse kulturer anså det kvindelige aspekt som værende det mandlige overlegent, generelt blev begge dele tilbedt som to dele af en helhed. Dette illustreres ved det hellige bryllup mellem himmel faderen og moder jord i mange samfund.

Gennem tusinde års historie har Gudinden antaget mange aspekter. Hun er blevet set som skaber, jomfru, moder, ødelægger, kriger, jæger, hustru, kunstner, jurist, healer og troldkvinde. Hendes roller og evner forøgedes i takt med udviklingen i den kultur der tilbad hende.

Gennem tiderne har Gudinden antaget tusinde navne og tusinde ansigter, men hun har næsten altid repræsenteret naturen, hun forbindes med både sol og måne, med jord og himmel. Gudinde tilbedelsen i alle former er en natur religion, dem der tilbeder Gudinden tilbeder eller tager sig også af naturen.

Den kristne kirke, i særdeleshed den romersk katolske kirke, har kæmpet hårdt for at undertrykke og fjerne alle Gudinde tilbedelser. Gudinden blev i lighed med alle hedenske guder erklæret onde. Selvom kirken forsøgte at fjerne Gudinden fra tilbedelse af gud, lykkedes det aldrig helt. Under et kirkemøde i Ephesus i år 432, kom det til optøjer da byens befolkning krævede at få Gudinden geninstalleret i religionen. Den førende kandidat var Maria – jomfru og Kristus moder. Biskopperne gik med til at tillade at Maria blev kaldt Guds moder, men forbød at hun blev kaldt Moder gudinden eller Gudinden.

Så Gudinden har aldrig helt forladt os, hun har blot antaget en anden skikkelse.

Tilbage

Copyright © 1997- Kraka.net