TAROT 

Fra de tidligste tider har man kendt til former for en hemmelig lære og kultiske mysterier med bl.a. indvielse, kultisk-religiøse mysteriespil og stjernelære. Alt dette fandtes i de gamle kulturriger som Egypten - visse former ses endnu i dag hos naturfolk i hele verden. Der synes dengang også overleveret en viden og videnskabslære, der følgelig medførte en særlig rang og magt.

Hemmelig lære blev via fortrolig tradition og mytiske lignelser transporteret gennem oldtiden til nye tidsaldre. Disse kulter og deres, i samfundene ofte højtstående medlemmer, ses i officiel religionshistorie mest som eksotiske sideskud, men havde afgørende reel betydning i historien.

Da Moses og israelitterne forlod Egypten, 1455 f. Kr., lod han templerne plyndre, angiver den egyptisk-græske historiker Manetho, ca. 280 f. Kr. De tempelarkiver, Moses herved bortførte, indeholdt viden og data, som man flere tusinde år senere i Europa stadig ønskede at få indblik i. Dette blev siden hen et særligt incitament for ekspeditioner til eftersøgning, som tempelriddere i korstogstiden og arkæologer i nutiden har været brændende optaget af.

De legendariske tempelriddere var en krigermunkeorden med hovedcenter hos Bernard de Clairvaux i Sydøstfrankrig, og med Jerusalem som en vigtig pol. Tempelridderne havde i flere århundreder en kulturel og økonomisk indflydelse i Europa. De menes at have tilegnet sig en særlig viden af bibelsk og ældre orientalsk tradition, fra Egypten  og fra Moses.
Den jødiske religion blev ofte anset af omverdenen for en art mysteriereligion, fordi jøderne ikke havde noget billede af deres gud samt havde en egen mytologilære og mystikfilosofi. Nogle såkaldt hemmelige bøger for indviede blev i antikken opfattet som værende skrevet af Moses, der var kendt for at have ladet egyptiske hemmeligheder deponere hos jøderne.
Ifølge den romerske forfatter Juvenal, ca. 125 e.Kr., omfattede de jødiske overleveringer ikke alene Moses´ love, men også et volumen arcanum ("hemmelig bog") af Moses, ud fra hvilken: "...ingen, der ikke fulgte ritualerne, og som ikke var omskåret, måtte blive ført til kilderne...".

Den egyptisk-jødiske filosof i Alexandria, Philo Judæus, var pythagoræer og ivrig dyrker af logos-begrebet, talte både om "de mindre mysterier" og "de større mysterier" - og anvendte begreber, der ellers var hjemmehørende i Osiris-kulten. Til "de mindre mysterier", som Philo kaldte Ahron-mysterierne, leverede han bl.a. en fortolkning af Moses' regler om udstyret til ypperstepræsten ("Arons arvtagere"). Han kaldte "de større mysterier" for Moses-mysterierne.  Philo skrev om sig selv: "...jeg er blevet indviet i de største mysterier ved den gudselskede Moses...". Philo omtalte Moses som hierofant, et græsk udtryk, oprindelig for "den, der fremviser de hellige ting". I et ikke-kanonisk bibelskrift, 4.Ezras Bog (14,4-6), i 100-tallet f.Kr., omtales Moses som den, der er "besidderen af mysterier".

 

Under israelitternes ørkenvandring havde Moses ladet konstruere et transportabelt tempeltelt, Tabernaklet, kaldet Vidnesbyrdets eller Pagtens Telt. Derfor blev han i den senere kultiske opfattelse set som "bygmesteren", der rejste "himmelteltet". 
Dette "himmeltelt" blev ifølge bibelen båret af nogle 10 alen lange stænger med 10 tæpper på. Uden på dem lod Moses opsætte 12 dækkener, 11 plus indgangens forhæng. Disse forhold blev i jødisk og kristen mysterielære opfattet som de 10 sefirots tal indlagt i 12-tallet, der var himlens opdeling (sefirot betyder ifølge jødisk kabbala "aspekter af det guddommeliges manifestationer"). Lignende opfattelser kan også genkendes senere i den manikæiske religion, hvor der omtales "de 10 himle med de 12 porte (Dyrekredsen)".
De himmelske hemmeligheder blev også ifølge kulternes lære omgærdet med et antal dækkener eller slør i forbindelse med himmelteltet, bl.a. udtrykt ved "de 10 tæpper eller forhæng", en benævnelse som den græske forfatter Plutarch anvendte. 

 

De stjernemytiske lignelsers indhold kunne kun forstås, når inddelingen med de 72 (datidens antal) stjernebilleders placering på himmelhvælvingen opfattedes i rette indbyrdes sammenhæng, udtrykt ved specielle himmelgeometriske forhold. Det tilhører meget gamle traditioner. Lertavleinskriptioner med reglerne for den pythagoræiske trekant er fundet i Babylon og er fra længe før Pythagoras´ tid. 

Omkring 975 f.Kr. optræder, ifølge Bibelen, tempelbyggerne kong Salomo og hans bygmester Hiram. De ses senere brugt som forbillede for mysteriekultiske "bygmestre". Byggekunsten indgik som allegori for åndelig vækst. Kulterne skelnede mellem "himlens tempel" og "legemets tempel" - makrokosmos og mikrokosmos. Himlen danner fysisk og visuelt et loft eller dække over Jorden, hvortil i mysterielærens opfattelse dens sfære/tal/lyd/struktur samtidig ansås for et kosmisk dække for hemmelighederne inden for den mystiske erkendelseslære. 

At forstå "skriften på himlen" var et betydeligt element i kulturen ved udviklingen af tallenes kunst, matematik og geometri. Lærdomme, der alle, ligesom astronomi, blev bestyret af templernes præster. Ved den, dengang, altdominerende optagethed af stjernelæren, hvor "alt stod at læse på himlen", kaldte babylonierne midlet til dette at læse et budskab fra stjernerne for sheter same, "skriften på himlen". I den relation kunne skrift og stjerner ofte ses opfattet som synonyme, hvilket inkluderede en tredje faktor: tallene.

Når himmelsfærerne blev defineret ved skrift, bogstaver og tal, der yderligere var integreret i en kosmisk esoterisk lære, bliver det forståeligt, at det senere i Johannes´ Åbenbaring i Israel omtales, at: "...himlene drejer og krummer som en skriftrulle...". I den helhed ansås tempelbygningerne for at være kultiske monumenter for den kosmiske orden. Mål og genstande i rummene og i det ydre af templet eller helligdommen havde særlige betydninger for de indviedes blikke og referérede til de indviedes okkulte viden. 

Romersk oldtids store arkitekt Vitruvius, fra kejser Augustus´ tid, havde med sin baggrund som indviet brugt kulternes ideer om "universets geometriske strukturer og talmæssige harmonier". Til eftertiden skrev han 10 bøger om græske templers konstruktionsregler, "hvori der lå skjulte love" om proportionernes esoteriske betydning.

Det kendskab, der stadig fandtes i middelalderens Vesteuropa om tallenes universelle forhold inden for geometri og musik, blev anset som spirituel viden. 

Tempelridderne menes at have tilegnet sig en særlig viden overleveret fra bibelsk og ældre orientalsk tradition, herunder også fra Egypten. Da de pludseligt forsvandt ud af historien, kunne flere dele af den gamle lære ses bevaret hos andre selskaber og broderskaber, som undslupne tempelriddere lod sig optage i. 
- Tilhængere af læren i Hermes Trismegistos´ oldtidsværk "Corpus Hermeticum" kaldtes hermetiker. Da Tycho Brahe fra astrologien uddrog varsler om Europa og skrev om dette i sin bog "De nova stella", satte han, på hermetikernes vis, Bibelen ind i en også ikke-kirkelig og større sammenhæng. Mange flere inspireredes af ideerne i "Corpus Hermeticum", idet rosenkreuzerne og frimurerne lod dets særlige indtryk sammen med interessen for den stadig så gådefulde egyptiske visdom medinddrage i deres systemer.

 

En berømt bog fra samtiden, "Fama", om rosenkreuzernes filosofiske lære, fortæller også om selskabets grundlægger Christian Rosenkreuz, at han studerede i Orienten: Alkymi, "universets hemmeligheder" samt "Corpus Hermeticum". Og han studerede i Marokko hos orientalske jøder, der havde bevaret hemmelige traditioner som bl.a. kabbala i ren form.

Pelle Bull, der har studeret tarot i mange år, fremkom med teorien, at tarot, som vi i dag kender den, opstod en gang i middelalderen, hvor kunstmalere vandrede rundt fra slot til slot, fra storborger til storborger, fra bonde til bonde. De tilbød deres arbejde mod at få mad, husly, venskab, varme, måske lidt sang, vin og kvinder, og når fyrsten eller husbond skulle beslutte sig, så smed kunstneren sine trumfer på bordet: her ser du 'retfærdighedens smukke halvnøgne gudinde', her ser du 'lykkens hjul' her har du 'den korsfæstede' her har du 'kejseren' og så videre. Nu kunne borgeren se, at kunstneren kunne noget, og kunne vælge et motiv som kunstneren så malede på en væg, på glas, på lærred eller på træ, hvad man nu kunne enes om.

På den tid spredte spillekortene sig fra den arabiske kultur, der havde lært om dem i Indien, til resten af verden. På et tidspunkt smeltede den jødiske kabbala, som opstod omkring Moshe ben Leon og hans Sohar Skrift, sammen med læren om "Livets Træ", de toogtyve bogstaver eller stier som binder de 10 punkter sammen. I dag udtrykker tarot en perfekt form for denne kabbala. Livets Træ med dets 10 punkter vokser i de fire kabbalistiske verdener, og de fire serier fra esset til tieren afspejler denne del af systemet.

Ligeledes forbinder de 22 stier de 10 punkter og her genfinder vi de 22 hebraiske bogstaver eller det antal trumfer man regner med i tarot. Arthur Waite oversatte en del af Levis skrifter til engelsk. Arthur Waite undlod dog at medtage de hebraiske bogstaver på sine kort. For at narre den uindviede og overfladiske havde Levi også byttet rundt på korrespondenserne, kun dén der virkelig ofrede tid og studie fik noget udbytte.

I moderne tid holdes intet gemt, men den søgende skal stadig selv  gide gøre sig anstrengelse for at opnå indsigt: Aleister Crowley, der oversatte Eliphas Levis' mere avancerede magiske manualer til engelsk, skabte det andet af de sæt der dominerede i den tid S.M.S. tog form: Thoth Tarot, hvor alle de 22 hebraiske bogstaver findes omhyggeligt påtegnet i nederste venstre hjørne på hver af de 22 trumfkort.

Tarottraditionen har brugt navnet "Den Store Hemmelighed" "Major Arcana" om serien med de 22 trumfkort, der samtidigt svarer til de 22 traditionelle stier på Livets Træ, samt til de 22 traditionelle grundbogstaver i det hebraiske alfabet. Samme tradition har brugt navnet "Den Lille Hemmelighed" "Minor Arcana" om de 40 kort der repræsenterer Livets Træ i de fire verdener. 

 

Træet og dets stier

Traditionelt har man anbragt de fire gange fire hofkort på de fire punkter man finder midt i Livets Træ, "Den Gyldne Middelvej".

Citat af Aleister Crowley i hans essay om kabbalistisk regnekunst Gemattria i '777' p. 11:

"Dette er det kabbalistiske 'Livets træ' på hvilket alt afhænger. Der er betydelig overensstemmelse mellem dette og træet Yggdrasil hos skandinaverne." 

Den traditionelle kabbalistiske opdeling i Shia, Ruach og Nephes, sind, ånd, og krop afspejles i de tre serier kort, således at ånden findes i den store hemmelighed. Sindets beherskelse rummer hemmeligheden selv og kroppens, materiens mysterier, findes i den lille hemmelighed.

Livets Træ, som den præcist formede figur med 10 punkter og 22 stier, passer med sumerernes gamle livets træ fremstillinger, så man kan mene at enten afsløredes den præcise figur der, omkring det første kristne årtusindeskifte, eller i middelalderen præciseredes og forfinedes et oldgammelt system. Et system vi siden genfinder i de store katedralers grundplan, det moderne kirkeskib. Og overfor Kirken lå jo: Kroen!

Kroen hvor man blev beværtet mens man fordrev tiden med fornøjeligt spil: ordspil, spillemandsmusik, brætspil og kortspil.

Tiden går og fra 1300-tallet dukker tarotkortene frem, som en samling af de allerede kendte spillekort med de 22 trumfer, måske en indre hemmelighed i frimureriet som bredte sig efter kirkebyggerierne - i hvert fald med det romantiske og magiske 1800- tal blev de gamle franko-italienske spille- og spådomskort Tarocchi, oplæg for Eliphas Levis magiske arbejde, der igen i 1900-tallet blev oplæg for de engelske magikere, hvis to grundsæt, Raider/Wate og Thoth Tarot, danner skole for den rige mangfoldighed af moderne tarotsæt.

Bull-forklaringen indebærer; at trumferne oprindeligt har indgået i omvandrende maleres grundmotiver, malet på et stykke lærred, træ eller pergament som kunne transporteres og fremvises for købmænd, bønder og kirkefolk der ville købe større kunst.

På et tidspunkt, måske i Medici-tid, i den gryende del af bankvæsen og andre fremskridt, samlede en kabbalakyndig tarotten som et perfekt billede på Kabbalaen & Livets Træ, og som et perfekt billede af fakultet 12 (12!: tallene fra 1 til 12 sammenlagt = 78).

Med Crowleys sæt, der har været på markedet siden slutningen af 1960'erne udkom den første omfattende og kunstneriske tarot med en del anmærkede korrespondenser.

I dette manifesteringstidsrum 15-30 år senere findes der flere hundrede rimeligt udbredte og tilgængelige sæt og i snesevis af bøger. Den gamle belæring fra Golden Dawn om at man bør tegne sit eget sæt følges af stadig flere.

 

Tarotkortene er en visdomsbog i et løsbladssystem. Når vi åbner et sæt Tarotkort, står vi ansigt til ansigt med en europæisk mysterietradition. De ældst bevarede kort stammer fra Sydeuropa i 1400-tallet. De var renaissancemenneskets forsøg på at forstå verden og sig selv uden den katolske kirkes dogmer.


I VOR TID GIVES MYSTERIERNE FRI.

Tidligere blev denne viden vidergivet fra mester til discipel, men idag er så megen viden tilgængelig, at enhver, der vil åbne sig for sin egen indre vejleder, kan blive sin egen læremester.

Tarotkortene er et sprog, hvormed du kan tale med de sider af dit sind, der ligge under eller over bevidsthedens tærskel.

Samtidig er kortene en symbolverden, hvor du har mulighed for at opleve dine private billeder i forhold til det fællesmenneskelige skatkammer af myter, eventyr og symboler.

Og endelig er de et SANDHEDSSERUM, fordi vi altid kender sandheden, når vi ser den.

Tarotkortene giver os en enestående mulighed for at undersøge vores egen psyke og på den måde opnå et samarbejde med den. På kortene er der symbolske billeder af arketypiske figurer, som kan minde os om os selv og den vej vi skal gå for at blive hele mennesker. Kortene indeholder en ydre og en indre sandhed. Den ydre kan vi umiddelbart komme i kontakt med, den indre skal vi arbejde lidt mere med for at nå.

Den ydre sandhed kan nås gennem at betragte det kort vi trækker. Hvad forestiller kortet, hvordan påvirker det mig, hvilke følelser giver det mig, hvilke symboler er der på kortet og hvad siger de mig, hvad minder det mig om i min hverdag, minder kortet mig om bestemte personer, bliver jeg tiltrukket eller frastødt osv. Det gælder om at se på billedet og analysere alle sider af sagen ud fra såvel et personligt plan som et mere almengyldigt plan. Det er meningen at tarotkortet skal få os til at studere og fordybe os. Vi skal være nysgerrige og slå op i leksikon, i astrologiske bøger, okkulte værker og meget andet.

Den indre sandhed kan kun opleves intuitivt eventuelt gennem meditation over kortet, og vil først afsløres, når vi er parate til at modtage den okkulte viden, der er skjult i kortets symbolik. 

Tarotsættene er udformet af mange forskellige folkeslag og kunstnere i tidens løb, og de er da også meget forskellige. De kort der beskrives på denne hjemmeside blev designet af Arthur Edward Waite (1857-1942) og tegnet af Pamela Coleman Smith og kaldes Rider-Waite-sættet. Waite tilføjede tarotkortene mange Rosenkreuzeriske og alkymistiske symboler ligesom han tilføjede billeder på alle kortene i den lille arkana.

Tarotsættet indeholder i alt 78 kort som er delt i Den Store Arkana og Den Lille Arkana. Den store Arkana består af 22 billedkort eller trumfer, mens den lille arkana består af 56 kort fordelt på 4 serier (stave, sværd, bægre og mønter) på hver 14 kort. 

Tarotkort er visdomskort, som dukkede op i Europa i ca. år 1400. Der er ikke rigtig enighed om, hvor tarotkortene oprindeligt stammer fra, man har gennem tiden diskuteret det vidt og bredt, men ingen har patent på sandheden.

Én af teorierne går ud på, at kortene kan stamme fra de gamle faraoner, hvor præsteskabet mentes at have nøglen til universets gåde, og de skulle således have
nedfældet deres viden i tarotkortene, nærmere betegnet i den store Arkana.
En anden teori går ud på, at tarotkortene stammer fra den Jødiske Kabbala og symboliserer livets træ, der har 22 veje, som de 22 kort i Den store Arkana refererer til.
Men uanset hvilken oprindelse kortene har, så er de forbindelsesled til den anden virkelighed. De synliggør sandheden om os selv, og dermed kan vi undgå fejlvalg.

Et sæt tarotkort består af 78 kort delt op i den store Arkana på 22 kort (Major Arkana - De store mysterier) og den lille Arkana (Minor Arkana - De små mysterier) på 56 kort.
Den store Arkanas kort er nummererede fra 0-21 og var ifølge legenderne symbol for 22 prøvelser et menneske skulle igennem for at blive indviet og opnå indsigt og forståelse af sig selv og universets sammenhæng.
De 22 Kort fortæller især noget personligt om dig. På en måde kan man sige, at de er aspekter af dit eget dybeste indre og af dit højeste jeg, altså de foregår på det psykologiske og indre plan. Du vil møde dem i alle faser af dit liv, igen og igen vil du kunne se dit eget indre spejlbillede i de kort, der dukker op i dine oplæg.
Tarotkort er både psykologi og magi. Psykologi fordi de afdækker dit ubevidste plan og dine dybder, og magi - ja simpelt hen fordi det er svært at forstå, at nogle ganske almindelige kort med billeder på kan fortælle helt præcise ting om et menneskes liv, men det kan de, og de er uovertrufne!


En rejse ind i Tarotkortenes verden er en rejse i dine egne dybder. Kortene viser dig bl.a. de fremtidige tendenser og giver dig dermed et redskab til at tage de rigtige beslutninger. En tarotlæsning giver dig større frihed til at udvælge og forstå begivenhederne i dit liv.

Kortene kan ikke give dig et svar eller en løsning, men de kan belyse din situation på en fin måde og få dig til at se på dit liv med nye øjne. Dermed kan du opløse gamle mønstre og undgå fejlvalg, når du skal tage beslutninger.
Du vil kunne opnå en afklaring omkring eventuelle problemstillinger, og følger du kortenes råd, så vil du opleve, at magien kommer ind i dit liv!
Via dine rejser ind i tarotkortenes verden, vil du få en dybere indsigt i dig selv og opnå en større forståelse af dit liv. Dermed vil kortene blive et stærkt magisk redskab, som kan hjælpe og vejlede dig i alle situationer.

Mere......

Copyright © 1997- Kraka.net