Yggdrasil

Yggdrasil hedder den store ask som står midt i Asgård. Det er den som holder himlen på plads. Det er verdens største træ; det er så stort, at stammen når fra himmel til jord, og grenene breder sig ud over den hele himmel, ja højere op endda!

Her samles guderne for at holde møde. I toppen af træet sidder der en ørn og mellem ørnens øjne sidder der en høg, som hedder Vederfølner. Egernet Ratatosk løber på dens stamme, og fire hjorte springer rundt på dets grene. 

Det har tre rødder, som når til hver sin verden og ender i hver sin kilde eller brønd; den ene rod strækker sig til Niflheim og den kolde kilde Hvergelmer, her ligger dragen Nidhug, som gnaver i dens rod. Den anden ender i Jotunheim hos jætterne, der hvor Mimer vogter visdommens brønd, mens den tredje går ind under selve Asgård til Urds brønd, hvor aserne samles hver dag for at holde ting. 

Ved den tredje rod, den hos aserne, er Urds brønd, hvor de tre Norner er. Disse tre Norner tager hver dag vand fra brønden og vander træets rod, og dynger det til med slam, for at den ikke skal tørste og gå ud. Sådan er livstræet forankret i tre verdener, og således skal det stå, indtil alting forgår.                                       

De tre norner, Urd, Verdande og Skuld bestemmer hvert menneskes skæbne og spinder dets livstråd. Men ligesom den spundne tråd ikke altid er lige glat og fast, således bliver menneskenes skæbne meget uens; livstråden kan på et stykke være glat, på et andet knudret; den kan blive løs eller fast, og ingen ved, hvornår den klippes over.

Men der er mere at fortælle om asken Yggdrasil. I toppen sidder en ørn, og mellem ørnens øjne en høg, Vedfolner; nederst ved den ene rod gnaver slangen Nidhug og de andre orme, som lever i kilden Hvergelmer, og op og ned ad stammen piler egernet Ratatosk, der bringer ondsindet sladder mellem slangen og ørnen. I grenene går der fire hjorte og napper de unge skud, men træet visner dog aldrig, og bierne lever af den dug, som falder fra bladene; honningfald hedder den.

                                                

I "Vølvens spådom" står der:

Ask ved jeg stå, hedder Yggdrasil,
hars træ, vædet med hvid væde,
fra det kommer duggen, som i dale falder,
det står evig-grønt over Urd-brønden.

I "Grimners mål" står der følgende vers:

Under Yggdrasils ask er af orme fler,
end tankeløs tosse ander:
Goin og Moin, der er Gravvitners sønner,
Gråbag og Gravvållud,
Ofnir og Svafnir skal evigt, tror jeg,
tære på træets kviste.

Asken Yggdrasil anløb lider
mer end man tænker, thi toppen
ruskes af hjort, den rådner på siden,
Nidhug hærger forneden.

 

 

Yggdrasill, Verdenstræet havde en vigtig betydning, ikke bare i vores del af Verden, men også mange andre steder. Idéen om, at Verdens akse er et træ, har også eksisteret i Indien, Sibirien, og andre steder i Asien. I Rumænien havde man et grantræ, hvor en odder løb op og ned af stammen. I toppen af træet sad en høg, og en slange boede under rødderne. Det er det samme træ som Yggdrasill, bare i en anden version.

Andre ting har også været brugt som verdensakser. Vore forfædre har set noget guddommeligt i alt, der gror/spirer/vokser. Størstedelen af oldtidens guder var frugtbarhedsguder. Bortset fra de kulturer der har haft et træ til at bære himmelhvælvingen, har nogle også haft et menneske; for eksempel grækerne. Her var det kæmpen Atlas, der havde det kedelige job. Han gav navn til sagnlandet Atlantis, og senere til Atlanterhavet. Mennesket der bærer himlen passer også godt med spire/gro-princippet pga. rygraden. Den har tilsyneladende haft stor betydning for "de gamle". For eksempel i det indiske meditationsprincip. Den guddommelige kundalini-kraft snor sig hele vejen op af rygraden for til sidst at springe ud af hovedet som et slags springvand, så man bliver synsk og alt muligt! 

Yggdrasills nærmeste "fætter" må være det gamle saxiske Irminsul. Ordet betyder "Herman-søjle". Det passer fint med Yggdrasill, som betyder "Yggs ganger". Ygg og Herman er begge dæknavne for Odin. Han har også en søn/et aspekt der hedder HERmod. At træet skulle være Odins ganger, kan måske forklares ud fra kvadet "Havamál", Den Højes Tale. Kvadet fortæller, at Odin lod sig hænge i Yggdrasill i ni døgn. Han blev også betragtet som de hængtes gud.


Irminsul, saxernes udgave af Yggdrasill.

Yggdrasill var beboet af en del forskellige væsner, men det er svært at tyde, hvad deres symbolske betydning har været. Men når træet i så mange religioner er blevet set som Verdens centrum, der bærer himlen, må fuglen i toppen have haft stor betydning. I kristendommen svæver Gud (fuglen) over Jorden, mens Satan (slangen) ligger under den. Nidhug må have været "den onde" i den nordiske mytologi. Men hvad skal hjortene og egernet så betyde? Hvis vi kigger på Kundskabens Træ i kristendommen, så snoede slangen (egernet) sig jo op af træet og fristede mennesket (hjortene) til at spise af det. 

Guldhornene

Grunden til at Guldhornene er her, er, at der på det korte horn findes dette billede:


Det forestiller Nidhug, der gnaver af Yggdrasill.

Guldhornene blev fundet i 1639 og 1734 ved Gallehus nær Møgeltønder. De er fra ca. 400, og på dem findes en masse mærkelige billeder. Et af dem er det overstående. Det er nok det eneste på hornene, man har kunnet tyde med sikkerhed. Ikke engang runeindskriften på det lille horn er man sikker på. Nerthus/Njord har forbindelse til guldhornene. Hvorfor? Jo, det kan ses lige her: 


Nerthus/Njord-guddommen havde to børn, Frej og Freja. Slanger og fisk ser ud til at have haft betydning som frugtbarhedssymboler. Den store kretensiske modergudinde havde også to børn i slangeskikkelse.

Ask og Embla

I en myte siges det, at Odin, Vile og Ve (nogle steder kaldes de Odin, Høner og Lodur) gik sig en tur på stranden, hvor de fandt to træstammer. De gav dem ånd, forstand og liv, og træstammerne blev til de første mennesker, Ask og Embla (Ask og Elm). Yggdrasill var også en ask. Ask og Embla spiller ellers ingen rolle i mytologien, men de har mange paralleller rundt om i verden. Fx i den persiske mytologi, hvor de første mennesker Mashye og Mashyane voksede frem fra et magisk frø.

Med hensyn til Ask og Embla leder det tanken hen på Adam og Eva. De blev også skabt af tre guder - Faderen, Sønnen og Helligånden - tilsammen Gud.

Iduns æbler

Et vigtigt element i den nordiske mytologi var Iduns (eller Yduns) æbler, Ungdommens æbler. Idun var gudinde for ungdom og gift med Brage, skjaldenes gud. Hun vogtede det magiske træ med Ungdommens æbler, som hun plukkede og gemte i sit skrin. Alle guderne fik lov til at spise et æble, når de var blevet gamle, så blev de straks unge igen! Forestillingen om frugter som ungdoms-/udødelighedssymboler er gammel. Den optræder i Bibelen som Livets Træ, og i den græske mytologi som Hesperidernes æbler. Hesperiderne var fire gudinder, døtre af Atlas. I Kina havde man også en forestilling om de Guddommelige Æbler, som gjorde den der spiste dem, guddommelig.

Andre træer

På taget af Valhal, krigernes hal stod det magiske træ Lærad. Geden Heidrun åd af træet, og ud af dens patter kom mjød til de tørstige krigere. På den anden side af træet stod hjorten Eikthyrne. Fra dens gevir dryppede en saft, som havnede i Hvergelmer, kilden i Niflheim. Hvad denne historie skal betyde, ved jeg ikke. Måske er Lærad bare en anden udgave af Yggdrasill, træet spiller i hvert fald ingen større rolle.


Geden Heidrun æder af Lærad.

Et andet træ fra myterne er rønnen. Et sagn fortæller, at Thor skulle besøge jætten Geirrød. Da han skulle krydse en flod, steg vandet pludselig kraftigt. Det var en af Geirrøds døtre der lod vandet for enden af floden, og Thor var tæt på at drukne. Men han reddede sig i land ved at gribe fast i et lille rønnetræ. Siden er rønnen blevet kaldt "Thors redning".

 

 

Tilbage

Copyright © 1997- Kraka.net